Aktivering ved tidsintervaller og bevægelse
Cobblestone downloader den senest valgte profil næste gang den er indstillet til at sende. Så medmindre den aktiveres af en timer eller bevægelse er den i strømsparetilstand. I strømsparetilstand er Cobblestone ikke forbundet til netværket og kan altså ikke vækkes eller downloade noget. Denne strømsparetilstand er grunden til at Cobblestone kan tracke i årevis.
Vi har gjort vores bedste for at designe profiler der passer til enhver lejlighed og samtidig betyder at du slipper for at oplade din tracker ugentligt eller skifte batterier månedligt. Det er dog meget individuelt hvor lang batterilevetid du får ud af de forskellige profiler, da det kommer helt an på hvad du tracker, hvor tit det bevæger sig og hvordan omgivelserne typisk er. Så kontakt os endeligt på support@cphtrackers.com og få en individuel vurdering og eventuelle anbefalinger.
Valg af profil
Vi anbefaler profilen "24 timer" til det meste, da batterilevetiden er 4 år, og man kan opdatere Cobblestones indstillinger indenfor rimelig tid. Vi anbefaler generelt ikke profilen "7 dage" til andet end perioder hvor Cobblestone ikke bruges. Man kan dog godt bruge "7 dage" hvis trackeren er godt skjult, og genfindingstiden er mindre vigtig end lang batterilevetid.
De bevægelsesaktiverede profiler, Live Tracking og Efter Bevægelse har et variabelt strømforbrug der risikerer at nedsætte batterilevetiden væsentligt, hvis du tracker noget der bevæger sig til dagligt. På den anden side har de samme batterilevetids potentiale som "7 dage", da der kun sende en enkelt gang om ugen hvis der ikke registreres bevægelse.
Profilen "Efter bevægelse" bruger mindre strøm end "Live tracking" - ofte meget mindre. Men hvis du tracker noget der står stille i flere måneder, kan "Live tracking" anbefales. Det gælder f.eks. Campingvogne og både til vinteropbevaring.
Profilen "Konstant" er beregnet til genfinding - hvis noget bortkommer, så skift profil til "Konstant" så Cobblestone sender hvert 10. minut. Kontakt os meget på tlf. +45 33602010 eller support@cphtrackers.com hvis uheldet er ude - så gør vi hvad vi kan for hjælpe.
Batteri indikatoren
Batteri indikatoren i vores app, er ikke en batterimåler. Den indikerer hvor meget strøm de forskellige profiler forventes at bruge, hvis du tracker noget der bevæger sig til dagligt.
Det er desværre ikke teknisk muligt at måle batteriniveauet på Cobblestone, på grund af batteriernes kemiske sammensætning. De aflader ikke ligesom genopladelige batterier, og spændingen falder ikke over tid. Man måler normalt batteriniveauer på f.eks. en smartphone ved at kigge på spædning og afladning, men det er umuligt at måle på en batteripakke der kan fungere i årevis.
Under batteri indikatoren kan du læse en kort beskrivelse af hvornår Cobblestone sender koordinater.
Læg venligst mærke til at alle profilerne sender mindst 1 gang om ugen, uanset hvad. Hvis Cobblestone ikke har sendt i 8 dage, er der muligvis noget galt. Det kan være den har vanskelige modtageforhold, så prøv at teste den udendørs i det fri.
Cobblestone vil sende på det tidspunkt en valgt profil er aktiveret. Så hvis du indstiller den til 24 timer om eftermiddagen, vil den sende igen om eftermiddagen dagen efter. Hvis du vil ændre tidspunktet hvor den sender, kan du skifte til Live Tracking, vente til de nye instrukser er downloadet, skifte tilbage til 24 timer igen og til sidst flytte trackeren på det tidspunkt du ønsker den skal aktiveres fremover. Vær venligst opmærksom på at Cobblestone ikke har et helt præcist indbygget ur, og derfor kan synkroniseringstidspunktet flytte sig en smule over tid.
Præcision
Vær venligst opmærksom på at GPS tracking er designet til udendørs brug, og at det kan være svært at få et godt GPS fix indendørs, i kældre og mellem høje bygninger.